Fakta om ordningen
For at kunne benytte en privat pasningsordning med tilskud, skal barnet være skrevet op til en kommunal plads mindst 3 måneder før behov.
Der udarbejdes en pasningsaftale mellem forældre og Skomagerhuset, som bl.a. indeholder oplysninger om ferie, lukkedage, pris og opsigelsesfrister.
Prisen for pasning må vi selv fastsætte. Der ydes kommunalt tilskud på max 75% af de dokumenterede udgifter, dog med et max beløb på 5549 kr. i 2013. Tilskuddet udbetales forud og er ikke skattepligtig for forældrene. Der ydes søskenderabat men ikke økonomisk friplads. Betaling/aflønning sker ved, at forældrene indbetaler det aftalte beløb ind på Skomagerhusets konto i 12 mdr.
Vi tilbyder pasning i 48 timer. Vi vælger selv, hvilke lukkedage vi har.
Vi står selv for at få pladserne besat, derfor er det en god ide at blive skrevet op i rigtig god tid, og senest 3 måneder inden ønsket start.
Vi er en privat pasningsordning i institutionsform,som er godkendt til 15 børn.
De fysiske rammer er godkendt af kommunen og legepladsen lever op til samme standard som de kommunale legepladser. Der føres tilsyn en gang om året af ekstern rådgiver.
Vi skal arbejde ud fra Odder kommunes børnepolitik, men vi skal ikke udarbejde læreplaner eller lave børnemiljøvurderinger.
Vi står selv for alle udgifter til anskaffelse af inventar og legetøj.